Ny hjemmeside

Vi har taget en beslutning om at få vores digitale medier opdateret, derfor også nyt layout og ny platform på vores hjemmeside, ligeledes er adressen ændret fra den gamle webadresse til den nye som vil hedde www.sfho.dk fremadrettet da vi føler den adresse er bedre og dækker mere foreningen som helhed.

En af de vigtigste ting som det gamle “site” ikke havde og som vi virkelig har manglet er fangstrapportering samt statestikker over fangster i vores fiskevande, det er der nu rådet bod på med en aftale på plads med DTU som velvilligt og helt gratis stiller deres fangstjournal til rådighed for vores medlemmer, noget vi sætter utrolig stor pris, vi er ret sikre på at i også vil glæde jer over at dette nu er tilgængeligt så vi alle kan følge med i hvad der bliver fanget i foreningens fiskevande - DTU Fangstjornalen kan tilgåes direkte fra forsiden af hjemmesiden under “fangster” der vil være en udførlig instruktion på hvordan du logger dig ind og registere fangst fra Uggerby Aa - Varbro Aa - Guldager Sø.

Kan oplyse at Skjern Aa sammenslutningen, Holstebro og Omegns fiskeriforening samt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening bruger denne service fra DTU, så fangstjornalen er gennemprøvet og testet i flere år så vi er ret sikre på at det nok skal fungere her hos os.

Ligeledes må vi erkende at vi er blevet færre og færre medlemmer i foreningen og vi må sørge for at folk nemmere kan få fat på os så vi bedre kan præsentere det produkt vi har i foreningen, vi håber og tror på at denne satsning gerne skulle gøre det nemmere at blive medlem, se fangster og andre aktiviteter som vi afholder i SFHO så vi gerne skulle kunne vokse lidt i medlemsantal, det trænger vi nemlig til.

Den anden ting, den nye platform tillader os at opdatere nemt og enkelt uanset hvad der skal opdateres, den gamle var utrolig tung at arbejde med og man måtte ustandselig “tjekke” og “retjekke” det man var ifærd med at opdatere, bare det at ligge billeder ind kunne tage meget lang tid fordi platformen var langsom og virkelig tidskrævende at arbejde med, den nye side her er lavet via Squarespace platform og er utrolig enkel at bruge og holde opdateret sådan som en hjemmeside skal være i 2023.

Vi håber og er ret sikre på at i også vil kunne se en stor forskel, vi skal gøre vores bedste for at holde siden opdateret i årene der kommer, nu kan vi ihverfald ikke give platformen skylden for ikke at opdatere jævnligt.!

Forrige
Forrige

Geddekonkurrence

Næste
Næste

Fjernelse af fisketrappen