Om SFHO

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn (SFHO) har fiskeretten i Uggerby Å, Varbro Å og Guldager Sø. Uggerby Å hovedløst er en 66 km lang å, totalt er hele vandsystemet langt over de 250 km langt.

Åen huser en unik havørredstamme hvor fiskene normalt har en meget høj gennemsnit dels pga. deres opvækstområde ligger i Skagerak hvor der ikke er mangel på byttedyr året rundt ligeledes den konstante havtemperatur gør at fiskene vokser jævnt hele året rundt mens de opholder sig i saltvand, historisk er der i nyere tid hvert år fanget/mistet fisk over de magiske 10 kg.

SFHO har ca. 55 km fiskeret ved Uggerby Å, og fiskeretten er markeret med grønne og røde pæle. Der er krav om at medbringe fiskekort og Statens Fisketegn, og der er en begrænsning på 3 laksefisk om dagen. Varbro Å er en mindre å, hvor fiskeriet er forbeholdt medlemmer af SFHO. Foreningen købte Guldager Sø i 1983, hvor der er mulighed for at fiske efter forskellige fiskearter, og der sælges dags-, uge-, måneds- og årskort til fiskeriet i søen.